Søgemaskinevenligt CMS

04-09-2009 | Kommentarer til artiklen 14 kommentarer


Content Managemens system - Hvad gør et CMS søgemaskinevenligt?Som nogen måske har læst her på bloggen, er jeg i gang med at udvikle et Content Management System.
Målet er - udover at skabe en spændende og mere intuitiv brugerflade end sædvanligt - at udvikle et system, der er super venligt i forbindelse med søgemaskineoptimering, uden at gå på kompromis med funktionalitet selvfølgelig.

Et system der giver en god start på et søgemaskineoptimeret website.

Jeg synes personligt, at mange af de store Content Management Systemer halter på det punkt. Både store Open Source systemer og kommercielle løsninger har brister. Det er blandt andet en af grundende til, at jeg godt kunne tænke mig, at have mit eget hjemmestrikkede CMS. På den måde kan jeg være sikker på, at systemet opfører sig som jeg gerne vil have. Men hvad er vigtigt at forholde sig til? Hvad er vigtigt at have med i et Content Management System, hvis det skal opfylde ønsket om et søgemaskinevenligt CMS?

Problemer med CMS i forhold til SEO

De punkter som jeg selv har oplevet problemer med i diverse Content Management Systemer set i forhold til søgemaskineoptimering er:

Ringe eller ingen mulighed for at tilpasse meta data og Title til hver enkelt side
URL’er med så mange parametre/queries, at det kan få http://hugeurl.com/ til at virke halvhjertet
Ingen mulighed for 301 redirect fra/til bestemte URL’er
Problemer med duplicate content
Manglende mulighed for administration af robots.txt
Generering af valid HTML

Disse er alle punkter jeg vil prioritere højt og forsøge at finde en fornuftig løsning på.
Derudover arbejder jeg med et tool, der kan analysere en given brødtekst eller side og give et output til brugeren om, hvordan keyword density og proximity ser ud på siden – naturligvis integreret direkte i CMS’et.

Gode ideer/input?

Jeg vil eventuelt gerne høre, om der er nogle der har (haft) dårlige erfaringer med CMS systemer i forbindelse med arbejdet med SEO. Hvor har der været irriterende begrænsninger, og hvad kunne være bedre?
Hvor kunne der være lagt mere vægt i forhold til at udvikle et søgemaskinevenligt Content Management System?

 

Kommentarer
#1
04-09-2009
Frank Hellerup Madsen
Frank Hellerup Madsen skrev:

På ønskelisten til et SEO-venligt CMS-system må også være mulighed for alt-tekster på billeder. Mulighed for at benytte Hx-tags. Manuelle ændringer i et html-vindue i editoren. Rss feed. Ping-funktionalitet.

Og skal det være rigtigt for feinschmeckere, kan der også være mulighed for at styre meta robots på sideniveau.



#2
05-09-2009
Kasper Lau
Kasper Lau skrev:

Hej Frank,

Tak for gode input!
Jeg overvejede egentlig også at skrive alt-tekster og H-tags på listen, men jeg synes de var selvskrevne. Som oftest har man jo mulighed for at styre det via en obligatoriske tekst-editor. Men helt sikkert. De skal med.

Administration af robots.txt er skrevet på listen, men adminsitration af meta på side niveau kunne være genialt - godt tænkt. :)

Generering af RSS Feed(og i den forbindelse ping func) og Google Sitemap er også dejlige ting at have med! Hvordan kunne jeg glemme det?

Tak for gode forslag - De er noteret, så jeg har lidt at lege med i weekenden ;)



#3
07-09-2009
Jacob Leander Christensen
Jacob Leander Christensen skrev:

Jeg oplever ofte at når man uploader et billede til et cms system vil den kalde filnavnet noget kryptisk - så det skal selvfølgelig også være muligt at bestemme hvad filnavnet skal være på billeder og andre filer.

- Hvilket sprog bliver det skrevet i? og bliver det noget man vil kunne købe? :)



#4
08-09-2009
Kasper Lau
Kasper Lau skrev:

Hej Jacob,

Helt sikkert et irriterende problem du bringer op.
Har også selv været træt af det, og det allerede lavet sådan, at fil-navnene altid hedder der som brugeren har kaldt dem. Sker det at brugeren uploader et billede som eksisterer i forvejen, bliver det kaldt f.eks "billede_2.jpg" - derefter kan man på et hvilket som helst tidspunkt selv ændre navnet igen.

Det er skrevet i .NET.
I første omgang bliver det holdt internt. Nu må vi se hvordan det ser ud, når systemet engang er helt og aldeles færdigt og jeg selv er 100% tilfreds ;-)




#5
12-09-2009
Mikael Køster Andersen
Mikael Køster Andersen skrev:

Hej Kasper

Det lyder ret spændende. Jeg har ikke lige nogen forslag her og nu, men du er altid velkommen til at lade mig teste noget af det, du laver.

og alligevel - selv om det ikke er direkte seo-relateret - så husk gode hjælpetekster.



#6
14-09-2009
Kasper Lau
Kasper Lau skrev:

Hej Mikael,

Det er super at vide, at man har en jernhård tester ved hånden.
Jeg ved du er god for en omgang voldsom test. ;)



#7
03-10-2009
Niels Peter Knudsen
Niels Peter Knudsen skrev:

Hej Alle

Allerførst vil jeg rose initiativet, det er nemlig et ret udbredt problem. Og et CMS der fra starten er bygget "rigtigt" ud fra et SEO synspunkt kan kun blive en succes. Jeg har en del kunder der kommer til mig, specielt dem som har valgt en af de store spillere med hensyn til webshop løsninger, og klager over at de ikke kan optimeres ordenligt.
Dernæst vil jeg nævne Joomla. Er det bare mig, eller kan det ikke alt det som Kasper efterlyser? Hvis ikke, vil jeg gerne lære...........
Under alle omstændigheder, ved jeg godt at Joomla ikke altid er lige let at danse med, men lige på det punkt synes jeg faktisk at det spiller forholdsvis fint.
Men indrømmet, hvis Kasper skriver et system uden alle joomla's fejltrin, er jeg den første til at byde op til dans......



#8
06-10-2009
Hundebøl
Hundebøl skrev:

Hej,

Umbraco CMS kan alt det du ønsker. Og det er endda ASP.net. Du kan skræddersy hver enkelt side præcis som du vil, det er lidt ligesom Lego klodser og ikke begrænset som så mange andre CMS.

Først definerer du alt det du ønsker en side skal indeholde, fx meta tags og pagetitle - og det skønne er, at du bestemmer selv hvad det hedder. Men fx ved pagetitle, der indsætter man et felt i html'en, definerer det som fx en textstring og så giver du ellers bare los med titler til hver enkelt side. Umbraco er svært at forklare, men utroligt fleksibelt! Det skal opleves. Jeg vender aldrig tilbage til Wordpress, Joomla og hvad de ellers hedder.

Bare mit input.

Umbraco kan findes på umbraco.org



#9
06-10-2009
Kasper Lau
Kasper Lau skrev:

Hej Hundebøl,

Tak for input!
Jeg kender Umbraco. Det er også "my choice of CMS", når jeg ikke leger med mit eget system. Jeg er langt fra verdensmester i Umbraco, men mig bekendt mangler det mulighed for 301 redirect, og bedre håndtering af duplicate content? Synes heller ikke jeg kan huske nogen nem tilgang til robots.txt?

Wordpress synes jeg ellers også er ganske fint. I SEO-kredse roses det også generelt højt, netop pga venligheden ift. søgemaskiner, men det har i mine øjne stadig sin force som blog-platform. Når man begynder at customize det og bruge det som egentligt CMS, er jeg heller ikke længere den store tilhænger. :)



#10
09-10-2009
Søren Sprogø
Søren Sprogø skrev:

Jeg kan kun sætte en stor, fed streg under det Hundebøl nævner: Umbraco er HELT klart det CMS du er ude efter! Jeg har arbejdet med Umbraco i +5 år nu, og er endnu ikke stødt ind i noget, der ikke kunne laves i løbet af 0.5.

Drop at udvikle dit eget, det er simpelthen for tidskrævende.

Mht. dine SEO problemer med Umbraco, så kommer der lidt hurtige svar her:

1) Kig på /config/UrlRewriting.config. Der er en indbygget komplet URL Rewriting engine, der kan alt. Hvis du gerne vil redigere den fra backend'en findes der vist en config package et sted på our.umbraco.org.

2) Er ikke med på problemet. Som udgangspunkt er det umuligt at lave dupe content i Umbraco, da alle sider altid kun har én, unik URL konstrueret ud fra sidens titel. Så med mindre du selv laver et eller andet fusk, så skulle der ingen problemer være.

3) Robots.txt er sjældent en del af et CMS, da du som regel ikke vil have at en ikke-teknisk Web-redaktør kan tilgå den slags. Det vil kunne gå grueligt galt. Men jeg har selv lavet et "hack", der gør at jeg kan administrere Robots.txt direkte inde fra backend'en. Det kræver uheldigvis adgang til serveren, da du skal fortælle IIS'en at .NET enginen også skal parse .txt filer, og ikke kun .aspx filer.

Og så ka' jeg hilse og sige at du ka' lave nogle naaaasty SEO tricks i Umbraco i løbet af 0.5 ved hjælp af XSLT makroer ;-)



#11
10-10-2009
Kasper Lau
Kasper Lau skrev:

Søren, tak for lidt uddybende info på Umbraco. Hmmm, det kunne da godt være, at man igen skulle forsøge at sætte sig lidt bedre ind i det. Noget tyder på, at jeg ikke helt har brugt tid nok med det... :)

Det ændrer dog ikke på, at jeg færdigudvikler mig eget.
Jeg nyder det sgu, og noget skal man jo kode på i sin fritid ;)



#12
18-04-2010
Lars Meyer
Lars Meyer skrev:

Jeg tror helt klart det er en god idé med det at have fokus på seo analyser direkte i CMS - det er helt sikkert noget vi vil se mere til fra CMS-leverandører fremover. Udover selve analyse muligheder kunne en feature som at få en slags keyword/seo overblik generelt over sitet være en fed feature, altså således at man fx nemt overordnet kan se hvilke keywords man har og hvilke sider der er primære til at ranke på disse.

Når nu alle disse data efterhånden findes i cms databasen og på hjemmesiden, så er det meget oplagt at have denne slags tools og styringsværktøjer direkte i cms.



#13
16-05-2010
Lars Hessellund (ogås Umbraco fan)
Lars Hessellund (ogås Umbraco fan) skrev:

Først og fremmest giver jeg Søren helt ret med hensyn til Umbraco.
Men når du nu insisterer...
Et par oplagt ting jeg mangler i det daglige SEO arbejde:
Mulighed for at kunne sætte individuelle alt-Tags (title=) direkte på menupunkter.
En mulighed for at lave splittests på en simpel måde, f.eks. ved at man opretter to forskellige sider, der ligger samme sted i menustrukturen og bliver vist 50/50 og når man er "ramlet" ind i den ene af dem, ja så er det den samme side der går igen når den enkelte bruger browser rundt på websitet - ok, det her er mere til tests og PPC, men det kan også bruges hvis man vil lave enkelte landingpages til forskellige varianter af et søgeord (der skal selvfølgelig altid være "quick-links" i bunden af siden til de enkelte landingpages).




#14
08-06-2010
Camilla Simonsen
Camilla Simonsen skrev:

Jeg har udarbejdet en SEO kravspecifikation med minimumskrav i forhold til SEO. Jeg har forsøgt at komme hele vejen rundt. Den fylder kun 45 sider, så den er overkommelig at komme igennem. Jeg har lavet den netop af samme grund, som du nu arbejder med at udvikle et søgemaskinevenligt CMS. Da jeg ikke kun rådgiver, men også udfører selve optimeringsarbejdet, savner jeg et system, hvor selve SEO delen er tæt koblet til tekstdelen for hver enkelt side. Jeg vil gerne kunne se brødteksten, mens jeg optimerer/udfylder 'felterne'. Gode forslag mht. fx ALT-tags og SEO overblik. Husk også at det skal være super nemt at ændre URL'en. Hvor langt er du i øvrigt kommet?




Skriv en kommentar

Navn
Evt. URL
Email
Kommentar
  Gem indlæg

Seneste indlæg

Spot indlæg

L4U - blog om SEO

  • Halløj, jeg hedder Kasper Lau.
    Jeg arbejder til dagligt med søgemaskineoptimering og webudvikling i Århus.

    Bloggen her eksisterer pga. min interesse inden for søgemaskineoptimering og det er da også SEO, bloggen handler om.
    Du kan forvente at finde artikler om alt indenfor internet og SEO, så hvis du synes dét er interessant, så kig dig endelig lidt omkring.


    SEO - Kasper Lau