Intro til søgemaskineoptimering

22-05-2009 | Kommentarer til artiklen 0 kommentarer

Introduktion til SEO

Søgemaskineoptimering eller SEO er processen hvor man arbejder med, at få en given hjemmeside til at blive vist højt blandt de søgeresultater som Google foreslår. Søgemaskiner som Google vælger ikke bare tilfældige hjemmesider ud når du indtaster et søgeord og trykker enter. I sekundet fra du trykker ”search” til du ser søgeresultaterne, vægter, analyserer og udvælger Google de resultater, som den synes er mest relevante for det søgeord du indtastede.
Formlen for hvordan Google udvælger hjemmesider, er der ingen der kender, men der er nogle enkelte sikre fremgangsmåder man kan bruge, for at få sin hjemmeside højere placeret i Googles søgeresultater(SERP).
Når man benytter disse fremgangsmåder laver man søgemaskineoptimering.

SEO kan være alt fra et par timers arbejde til en permanent vedligeholdelse og optimering. Det afhænger helt af hvilke søgeord/keywords man vil findes på. På ord som ”varmevekslersystem” er der naturligvis langt mindre konkurrence end der er på f.eks ”mobiltelefoner”.
Derfor er det også langt mindre bekosteligt at optimere til ”varmevekslersystem”, da der ikke kræves så intensiv overvågning og generel søgemaskineoptimering på mindre konkurrenceprægede ord.

SEO bidrager altså til, at man bliver set i søgemaskinerne. Det giver da også lidt opmærksomhed og reklame, men hvad er reklame værd, hvis det ikke sælger? Man kan altså sagtens have en hjemmeside der ligger nummer 1 på Google, men som folk ikke gider klikke på… Og så er det jo ikke så sjovt at ligge nummer 1.
Søgemaskineoptimering handler i sig selv om at få siden til at ranke højt, men det er altså også vigtigt - i forbindelse med SEO - at lave lidt research på, hvordan man får folk til at klikke sig videre fra Google.
En af de ting man kan lave research på, er hvilke keywords/søgeord der er relevante at optimere på.
Sommetider kan det være langt mere gavnligt, at optimere på hele søgefraser.
Folk der gerne vil købe f.eks en brugt dab radio, søger garanteret efter ”Brugt dab radio” på google… Og hvis man netop sælger brugte dab radioer, er det jo en oplagt søgefrase, at optimere på frem for bare ”dab radio”. Fraser sælger ofte bedre.

Sådan fungerer søgemaskinerne

Søgemaskiner fungerer ved at besøge hjemmesider med deres såkaldte spiders eller søgerobotter. Robotternes formål er at høste en hjemmeside for ord og sætninger, og derefter gemme det i en database. Robotterne kan ikke læse billeder, og vil kun fodres med tekst. Når den støder på et link, skriver den sig bag øret, at den skal tjekke hvad der er på den anden side af det link.
Sådan fortsætter robotterne gennem internettets millioner af hjemmesider(flere milliarder individuelle sider).
Sortere tekst fra, analysere, beregne, følge links, sortere tekst fra, analysere og beregne…
Fordi spiders kun læser tekst, er tekst-indhold en ekstremt vigtig faktor i søgemaskineoptimering. Godt tekst-indhold kan skabe gode resultater alene, men skal ofte føres til dør af andre seo teknikker.

Du kan læse mere om forskellige seo teknikker i seo guiden

Kommentarer

Skriv en kommentar

Navn
Evt. URL
Email
Kommentar
  Gem indlæg

Seneste indlæg

Spot indlæg

L4U - blog om SEO

  • Halløj, jeg hedder Kasper Lau.
    Jeg arbejder til dagligt med søgemaskineoptimering og webudvikling i Århus.

    Bloggen her eksisterer pga. min interesse inden for søgemaskineoptimering og det er da også SEO, bloggen handler om.
    Du kan forvente at finde artikler om alt indenfor internet og SEO, så hvis du synes dét er interessant, så kig dig endelig lidt omkring.


    SEO - Kasper Lau