"SEO er dyrt!" ???

08-02-2011 | Kommentarer til artiklen 0 kommentarer


Den sætning har jeg hørt et par gange efterhånden – og lur mig, om ikke også andre SEO folk er stødt på kommentaren. Holdningen er ofte ikke understøttet af ret gode argumenter. Måske skyldes det, at mange endnu ikke helt har forstået, hvad man kan få ud af SEO?

I mine øjne er søgemaskineoptimering alt andet end dyrt – faktisk vil jeg mene (og det er der mange der gør), at organisk søgemaskineoptimering er den mest omkostningseffektive type markedsføring du kan gøre overhovedet... Med den forudsætning selvfølgelig, at man hyrer de korrekte til arbejdet ;-)

Gammeldags reklame stadig på mode

I mange år har virksomheder sværget til annoncer i dagblade, ugeaviser og magasiner – reklame der forgår indenfor en ganske kort periode. Rigtig mange kaster deres markedsføringskroner i ’gammeldags reklame’, selvom internettet muligvis kunne være en langt bedre kanal. Måske er det fordi man ser ’håndgribelige’ resultater her og nu i fysiske medier og dermed føler at man får valuta for pengene?
Men for den pris man f.eks. ville betale for en gennemsnitlig annonce i Jyllandsposten kan man altså ofte få en virkelig seriøs og langtidsholdbar eksponering i søgemaskiner – og samtidig vil det være målrettet og relevant reklame, der rammer de rigtige modtagere.

Det er klart at SEO i mange tilfælde er langsigtet, men når resultaterne er opnået, kan man for ganske få kroner i vedligehold nyde konstant og langvarig eksponering der rammer målgruppen præcist.

Hov, nu kørte det vist lidt af sporet …? Og måske alligevel ikke, for det understøtter mit udsagn om at SEO ikke er dyrt – det er en hamrende god investering... Især når man ser det i forhold til f,eks "gammedags" annoncering.
Seo er en god investering

SEO er en af de markedsføringsformer der giver bedst investeringsafkast

Sidst jeg hørte kommentaren, ”SEO er dyrt”, var efter at have fortalt en bekendt om de generelle priser i SEO branchen. ”Wow, det er aaaaalt for meget!”, sagde han – uden anden argumentation end sammenligning med andre brancher (?).

Jeg forsøgte så at fortælle ham, at han skulle se på den værdi som en søgemaskineoptimering kan tilføre en virksomhed. Rigtig mange virksomheder kunne potentielt få deres penge mangedobbelt tilbage på bare én times SEO input fra en god konsulent.

Når vi snakker om priser, kan vi så ikke lige sætte det op mod den egentlige værdi ydelsen har? Det giver umiddelbart god mening ;-)

Kommentarer


Skriv en kommentar... Jeg ved du har lyst...

Navn: *



Evt hjemmeside:



Email adresse: *



Kommentar: *


Gem indlæg

L4U Media v. Kasper Lau  |  Søgemaskineoptimering og Webdesign  |  8000 Aarhus C  |  Tlf: 22 12 32 20  |  SEO blog  |  sitemap  |  kontakt