Google Wave - hit eller skidt?

23-09-2009 | Kommentarer til artiklen 2 kommentarer


Google Wave - Fantastisk eller fesent?Bliver Google’s nye værktøj, Wave, så nyskabende og banebrydende, som de selv lover, eller kan vi forvente et flop af dimensioner? I blogosphæren og diverse fora, er meningerne delte.
Min personlige holdning er… Jeg har i lang tid glædet mig som et lille barn. Jeg tror det bliver super lækkert… plus moms!

 
 

Hvad er Google Wave?

Til dem som endnu ikke er bekendt med det nye Google produkt, er ’Wave’ et nyt værktøj til kommunikation. Helt overfladisk kan man sige, at det er en ”kommunikations-schweizerkniv”, som samler alle de vigtigste måder at dele viden/kommunikere og samarbejde på. Det hele kan gøres live, og er gennemsyret af gejlede, fede funktioner.
Dette åbner op for nogle muligheder, som man hidtil ikke har haft i samme omfang.
I øvrigt er de 2 danskere, Lars og Jens Rasmussen (Idémændende bag Google Maps), nogle af tænkerne bag Wave.

Se video herunder.


Hvad kan det byde på, som vi ikke har i forvejen?

Som sagt tror jeg personligt det bliver fedt. Jeg glæder mig til at arbejde med det, og forsøge mig med at udvikle op mod API’erne. API’erne er én god ting ved Wave. Det åbner op for at alle mennesker kan udvikle ekstra features til systemet. Det beriger det helt naturligt.

Imidlertid kan jeg godt se hvorfor folk er skeptiske, for kan Google Wave overhovedet mere end de services vi har tilgængelige på nuværende tidspunkt? Email, instant messaging, ftp, social network osv? Næh, det kan det måske ikke, men det er alt sammen pakket ned i én kasse og så er det samtidig liret og gejlet.
Ligesom mobiletelefoner i dag er pakket med muligheder for email, telefoni, kamera, GPS osv. Disse ting havde vi også adgang til før ”on the side”, men det er rart at de blev slået sammen i én lille kasse.

Konvergensprodukter ER bare dejlige.

I mange arbejdssituationer har Google Wave et potentiale

På grund af de mange muligheder man har for dataudveksling og kommunikation i Wave, synes jeg umiddelbart der tegner sig et stort potentiale for at systemet kan blive både et aflastende og et tidsbesparende produkt – både i virksomheder og i forbindelse med studier.

Alt i Google Wave kan foregå live. Det vil sige at flere brugere kan redigere i et dokument, email e.l simultant. I forbindelse med f.eks studier, kan dette være uhyggelig brugbart, når der i grupper skal skrives en afhandling. Man kan f.eks hele tiden tilpasse sine egne afsnit/noter til det andre skriver.

E-mail korrespondancer med kunder o.l bliver også nemmere og mere overskuelige. Wave tillader nemlig ”at spole tilbage” i emails, så man kan se præcist hvad der er foregået i en korrespondance, og hvornår.
Man slipper for de der ”nestede emails” som kan fylde 10 udskrevne a4 sider, fordi alle reply’s er skrevet ned i én lang køre.
I Wave kan man redigere inde midt i afsenderens email og skrive et svar direkte ind i vedkommendes henvendelse. Wave vil herefter automatisk markere svaret inde midt i email’en, så det er nemt at lokalisere. (Se video omkring 9 minutter henne)

Der er uhyggelig mange værktøjer og features i Wave, og man kunne fortsætte med at skrive i en uge.

Tjek videoen!

Fordele i forhold til andre produkter af samme type

Der er et par programmer der kan noget af det Google Wave kommer til at tilbyde, men brugerfladen i Wave ser derimod ud til at være rimelig unik og langt mere intuitiv end andre produkter af samme type.
Blandt andet også derfor, tror jeg Wave i langt højere grad vil henvende sig til masserne end de øvrige produkter af nogenlunde samme type.
Min mor ville f.eks aldrig komme i nærheden af eksempelvis Microsoft OneNote, men jeg kunne sagtens forestille mig hende benytte Google Wave i nogle sammenhænge. Det kommer helt naturligt til at henvende sig til ”almindelige mennesker”.

Et af de stærkeste plusser, synes jeg dog er den åbne protokol, open source, og API’erne. Google Wave vil i høj grad blive skabt af brugerne, og alle vil have mulighed for at bidrage til det, og gøre det stærkere. Det bliver super fedt at se hvad der kommer ud af kreativiteten i ”udviklerhjernerne” rundt om i verden.


Glæder du dig også til Google Wave?
 

Kommentarer

#1
18-10-2009
unlimited
unlimited skrev:

Hej, Er der nogen her har en invitation til at dele? Det ville være meget værdsat! Tak!



#2
23-10-2009
Kasper Lau
Kasper Lau skrev:

Hey, så vidt jeg har læst er invites sat på "hold". Det betyder at de nye accounts ikke vil blive tildelt mulighed for at inviterer nye.
Så i håb om at få en konto, bliver du nødt til at finde én som har haft en GW konto i et stykke tid, og samtidig har et par invites tilbage - hvilket nok ikke er helt nemt, desværre.




Skriv en kommentar... Jeg ved du har lyst...

Navn: *



Evt hjemmeside:



Email adresse: *



Kommentar: *


Gem indlæg

L4U Media v. Jonas Nielsen  |  Søgemaskineoptimering og Webdesign  |  8000 Aarhus C  |  Tlf: 22 12 32 20  |  SEO blog  |  sitemap  |  kontakt