…Eller hvad? Det ser grangiveligt sådan ud, når man surfer på nettet… Næsten uanset hvilken multimedie-virksomheds hjemmeside man kigger på idag, så proklameres det at de kan det der søgemaskineoptimering til fingerspidserne.
Fair nok, søgemaskineoptimering i sin mest enkle form er ikke raketvidenskab, men man kalder ikke sig selv for søgemaskine-ekspert fordi man (tror at man) ved, at der skal keywords i title-tagget.
Sagen er, at god søgemaskineoptimering er langt mere end optimering af en række søgeord som kunden har tænkt sig.
Det er at tage røven på sine kunder, når man sælger dem en vare, som man ikke behersker.
Jeg har (sand historie) hørt selvudnævnte SEO-eksperter udtale ting som, ”Page-Rank er opkaldt efter Jimmy Page. Han var medstifter af Google - Page-Rank har enorm betydning for din placering i Google.”
Til de af Jer der ikke ved det, så var Jimmy Page guitarist i Led Zeppelin. Larry Paige derimod, var en af Googles stiftere. I øvrigt er Page-Rank ikke alt-afgørende for en god placering.
En anden fantastisk udtalelse, hvor man også nærmest må le af afmagt, er ”Hvis du ikke kan lave om i din robots.txt i dit nuværende CMS, så er der ikke store chancer for en god placering i Google”… Say what? Jeg husker ikke sætningen 100 %, men det var essensen.
Der er sikkert nok af den slags udtalelser og postulater til et helt nyt blogindlæg.
Der MÅ derfor være kunder derude, som hver evig eneste dag bliver snydt godt og grundigt af den slags typer.
Måske klarer de en sjælden gang arbejdet hæderligt, men det kunne gøres væsentligt mere effektivt og med en LANGT større succes- rate hos en SEO-leverandør, der rent faktisk har den fornødne viden og ekspertise – og så risikerer du heller ikke at din hjemmeside bliver straffet eller blacklisted.
Er der virkelig så mange super duper seo-eksperter derude?
Skal du være kunde, så gør dig selv den tjeneste at undersøg din websnedker inden du køber søgemaskineoptimering hos vedkommende.
Beklager surt opstød - someone had to.